URBANblog
23
okt

Åbent brev til DSB/Metro

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Sagsnr: xxxxxx

Historien bag:

I August tog jeg på Nørreport Station for at ændre min adresse hos DSB. Der blev jeg lovet at abonnementet fra den dato var ændret så jeg fremover modtog mit kort med posten til den nye adresse. Min kæreste var med, og gælder vel som vidne af en slags.
I September kom der intet med posten og efter et arbejdsophold udenbys tog jeg til Nørreport St. for at få ordnet sagen og høre hvad der var gået galt.
På vejen blev jeg stoppet og fik (hvad jeg kan forstå gælder som) første betalingsblanket på 600 kr.
Jeg tager fortsat til Nørreport st. idet jeg kan bevise som abonnent at jeg har den zone jeg befandt mig i.
På kontoret siger personen i båsen, at han kan se at adressen alligevel ikke var blevet ændret - men at det tydeligvis er en fejl. Det er vist en smule mærkeligt/atypisk om jeg skulle bede midlertidig adresseændring på en lille måned.
Jeg får at vide, at han kontakter jer, og at bøden trods deres fejl (altså ikke at sende mig som lovet) vil lyde på 100 kr for administration, nu jeg ikke rejste med det kort jeg ikke fik sendt.
Atter venter jeg på at høre mere, men der kommer ikke noget med posten før idag, hvor jeg modtager en rykker med skyldigt beløb på 700 kr.

Når jeg snakker med Metro videresendes jeg til DSB og DSB videresender mig til Metro. Trods min regning er printet på Metros brevpapir og det var folk fra Metro der gav mig bøden i første omgang, så er ansvaret hos DSB. DSB har indtil videre sagt at ansvaret er hos Metro idet han jo forsøgte at sende Metro mine infos, så sagen kunne ændres/komme ud af verden.

Hvorom alting er, kan det ikke passe der skal komme en klagesag ud af dette her. Jeg kan på ingen måder skylde 700 kr, det kan ikke være retfærdigt.

Mvh
Chrisstoffer Dxxxx Pxxxxx
Fxxxxvej xx9 x. TV
2xxx xxxxxberg
Kundenummer: xxxxxx

PS: der er vedhæftet et billede som jeg blev bedt om da jeg ringede til Metro kundeservice + sygesikring.
PPS: Mailen sendes til både DSB og Metro, så der vises at jeg ikke ændrer på historien - samt i håb om hurtigere samarbejde alle parter imellem

23
sep

Sanne Salomonsen smelter

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Den nye tvpakke-reklame hun er med i.

Den er overeksponeret i lyssætning så hun ikke behøver at stå ved hendes ældrene udseende. Det er fair nok, det er Hollywood, men!

Men hvad jeg ikke forstår er, at de vælger en usikker person til at sælge et sikkert(?) produkt. Det skinner tydeligt igennem. Lyssætningen i reklamen er overeksponeret (kontrasterne er ude af balance) og meget af reklamen er ikke i fokus/er blury. Altsammen så Sanne kan være med, synge sin sang man ellers ikke hører og stadig se ung ud.

Hmm …

En kanalpakke med tvsignal der er blury, ude af balance med kontraster/farver og som ønsker at spille Sanne Salomonsens nye sange for os.

Kan det virkelig sælge?

13
jul

Videnskamfundet.

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Et pizzabud der knapt kan dansk kan sagtens finde vej med pizza og cola, ja hvadend jeg ønsker på menuen.

Et uddannet postbud kan ikke finde ud af min dørtelefon eller hvad pokker der kræves for at komme i kontakt med mig.

Indvandre vs. indfødt: 1-0

26
jun

Farvel MJ

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Vores tids Elvis kan ikke synge mere.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi altid skal ødelægge de kunstnere.

18
jun

Selvmord på Facebook.

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Hvis nogen meddeler deres selvmord på Facebook,
kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor loven sparker ind.
- Jeg tænker … er man passiv medvidende, hvis man læser det i statusopdatering, men intet gør?
(det kan jo bevises at folk er online og sikkert også at de har set det)

I DK må man fx ikke lade en drukmås sove den ud på en bænk i frostgrader uden at handle (ringe til politiet). Det er ulovligt at lave folk dø i Danmark.
Men det gør man vel, hvis man ikke reagerer på et sådanne råb om hjælp og samtidig kan man finde sig selv være blandt uanede mængder af elskede venner der hader sig selv?

Ansvar er en svær ting, især når det ikke er op til en selv at påtage sig og definere.

18
jun

Morrissey Koncert den 17. Juni i KB-Hallen

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Et kort indblik i koncerten.

Morrissey var flere gange nede og røre hænder. Lå på et tidspunkt på ryggen med numsen mod trommerne da der blev slået på den store gong-gong. Yup - vi forstår signalerne, frækkert.

Han var i top, den store sanger fik alle til at skråle med. Også selvom KB Hallen har LORTE anlæg.
Da han præsenterede bandet på rundgang råbte jeg Morrissey da han nåede til seg selv. Jeg kunne sværge på at han hørte det idet han straks efter blinkede og satte en finger på et par charmerende smilende læberne.
Som et kys fra manden :P

Setlisten er nem at finde på nettet og egentlig ikke videre betydningsfuld. Langt de fleste til hans koncerter (som jo er dyre i DK) kender 95% af hvad han vælger. Der var Smiths sange og solo materiale. Mere kan jeg ikke bede om.

Et par veltilsvedte skjorter blev (som så ofte) smidt ned til publikum og vi elsker jo alt den blævrende darling ønsker at give. Intet Kiss-show uden flammer og intet Morrissey show uden kærtegnende arrogance.

Desværre virkede Morrissey mere privat end jeg ellers har set. Som om personen stod og mærkede sit sidste show. Til slut i koncerten kom alle ind og bukkede, Morrissey havde lukket sine øjne og sugede os alle ind. Det var lidt trist… det må ikke være sidste tour. Manden har selv sagt at han ikke rigtig har mere at sige.
Jeg vil dog gerne lytte til det samme fra ham flere gange - altid.

En masse ting og crap blev smidt ud over scenen til sidst - så som setlist gætter jeg på - og jaja… det er okay, jeg ville da gerne have en, men synes ikke rigtig det hører hans univers til.

Det skal nævnes, at der var en bod med vegetar information og at samtlige medarbejdere den aften ikke måtte spise andet end vegetarisk indendøre (der var trods alt mad udefra som var vegeatarisk til dem). Gæster måtte heller ikke tage dødt kød med ind. Ved dørcheck var de ekstra omhyggelige og senere fik jeg så denne begrundelse af en “ansat”.

Den mand har min fulde respekt og jeg vil ikke nedværdige med at give ham karakter. Han er en fuldendt karakter i sig selv.

.C
(som drømte samme nat at han sang en sang, mens han lagde sin hånd på min).

21
apr

Per Gessle Koncert 20/4-09

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Pumpehuset igår
½ delen af Roxette.

Så var tiden endelig kommet til at se den svenske stormester. Og han var i topform. Ca. 50% af sangene var Roxette og resten var en blanding af “kendte” Per Gessle sange og så ellers bare hits. Alt den mand laver, er jo egentlig hits.

Fede nye versioner og dejligt at høre manden synge sine egne sange selv. Har altid godt kunne lide demo udgaverne til Roxette, hvor han selv synger. “Listen to Your Heart” var helt ned i tempo og lavet om til en mands synspunkt, altså fx med: “When he’s calling for you”. “It Must Have Been Love” var næsten til at græde over. Nye instrumenter og intens direkte følelse fra ham til os. Publikum var totalt stille - når de altså ikke sang med - mens de stille numre var igang. Som om der var noget helligt mellem linjerne, noget man ikke måtte misse. Sådan er det vel, når det er første gang man hører en ny udgave af noget stort - noget som har fyldt meget i ens liv.

Korpigen flirtede med samtlige bandmedlemmer (1 på bas, 1 lead guitar, 1 keyboard og sikkert også med trommeslageren - og så også lige med Per på rythm g.). Med flirt mener jeg smil og sang ved siden ad personen. Der var en herlig uprovokerende stemning derinde. Per virkede ærligt glad for at være på scenen her - som er 3. scene på touren so far.
Der blev også snakket om sidst han var her - og bestemt også om 80erne.

The Look blev taget på en uvandt måde - man havde jo forventet det riff in your face. Egentlig synes jeg det var dejligt - for man kan ikke lade være med at tænke, at det må han have gjort mange gange før - og nu… nu skal den så være som han nu har lyst til. Men han er stadig nok rock star til at smide plektre ud - vel nok en 10 stykker i alt (med navn bag på og ansigt foran). Guitaren blev og skiftet ca. lige så mange gange som der var et nyt nummer der skulle spilles - det er Per og det er sådan vi kan lide ham.

Jeg kan ikke lade være med at understrege hans positive person deroppe. Det var ikke bare en mand som skulle spille et set numre og så ned igen. Der blev også takket af, hvor alle var foran på scenen, nogle ord og fælles buk. Det er de ikke for store til at gøre og vi elsker dem for det.

Sted: Pumpehuset (flyttet fra Vega)
Aldersniveau - ca. 300+ er mit gæt.
Pris: 300 + (gebyr til Fona og blahblahblah)
Shirt: Købte en med Per for 180 kr
Opvarmningen: Martinic eller sådan noget. Virkelig crap og en god undskyldning for en øl til inden koncerten.

Jeg vil ikke give koncerten stjerner, for det er som sådan nedværdigende for en kunstnerisk præstation IMO.

13
feb

”Unges” alkohol ”problem”.

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Der er så utroligt meget spot på unge og deres druk vaner.
Egentlig så meget, at jeg ikke synes der er grund til den helt lange blog her.

 

Unge har til alle tider drukket meget. Hjemmebryg i svære tider og drinks i rigere. Vi lever i en kultur som tillader unge at have mange penge mellem hænderne. Socialt er det sjovt at drikke en skid på. og som ung er det sjovt at være lidt væk fra dem. som står for kedelige (grå) værdier og i stedet være med de mere farverige løsslupne. Ja, er man fuld med vennerne hygger man. Det gør man også når man ikke er fuld. En balancegang jeg mener mange (i takt med studieforløb/arbejde) udmærket kan forstå. Og forstår.

 

Men det rigtige problem er i virkeligheden dyrkelsen af ungdommen. Den er kommet i fokus og ser nu, hvad det vil sige at være ung og hvor fri og konsekvensløst man tør leve. Faktisk, bunder frygten i, at den ældre generation indser, at de ikke (længere) kan følge med.

 

Den ældre generation har nu lært at 6% er genetisk anlagt for afhængighed. Men de 6% fandtes også før den ældre generation lærte dette – den fandtes også før man manglede undskyldninger for og til at sætte farten ned.

 

Hvis en fremmede bil kører hurtigere forbi end du kan løbe – så glem alt om at vide og forstå hvad der sker i den. Enten er du ombord eller også er du ikke. Halvforstående frygtudbrud om uansvarlighed minder mest om en generation, der ikke tør se på deres eget.

 

 

Med al respekt

.Chriss

 

(som skriver denne en fredag aften)

 

ChrissDollface on the floor

27
nov

Polak

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Med frygt for at lyde hyklerisk og i kampen mod klynkeri, indrømmer jeg, at man kan synes der er tale om overdriven tvungen accept, når ”negerboller” skal hedde ”flødeboller” og jeg vil indledningsvis sige, at gamle udtryk som ”at bo på polsk” egentlig blot bringer et smil frem. 

Men det selvironiske smil er nu bliver konstant tvunget frem i flere og flere kontekster. Gentagelsen fremmer ligesom forståelsen. Det er i Danmark acceptabelt at slynge ”polsk havneluder” ud, i det hele taget acceptabelt (nærmest forventet) at bruges polsk/polak, så vil det være i negativ en kontekst. Som halv polak er det klart jeg lægger mere mærke til dette end andre, men det ændrer ikke på, at tendensen er til stede. Det er direkte pinligt at se satire programmer i fællesskaber der ved, at man har polske rødder. Pinligheden består ikke i at være polak, men over at Danmark så let lader en samfundsgruppe tilsvine og grine ad. Selv er jeg glad for at se ”Tak for i aften” og synes deres provokerende indslag der udstiller alle samfundets individer i større eller mindre grad, er (omend let gjort, så) frækt og underholdende for alle os der er en smule skadefro og selvironiske. Der bliver nemlig gjort grin med danskernes misforstået opfattelse af sig selv og andre. Det bliver fremstillet uden egentlig seriøst at udstille andre end menneskerne bag. Og det kan ikke benægtes at der er en forskel på når en mørk stand-up komiker skriger ”sorte” selvironiske vittigheder ud om hvor dum også deres kultur er. Var en typisk dansker på scenen og sagde de samme jokes, så er jeg ret sikker på stemningen ville være en anden.- Tilbage til tendensen i fx ”Tak for i aften”. Det er forhåbentlig ikke gået alle programmets seers næser forbi, at de også her sviner polakker til. Ironisk nok er det fremstillet således, at ”tilsvineren” er den mindst tiltrækkende og det fremstår tydeligt at han er galt på den, men det viser trods alt en tendens. Det er ikke overraskende, at personen svinger en øl og et par nedladende ord i farten om det polske folkefærd. Der spilles en stereotyp, altså en rolle der repræsenterer en bestemt type, i (i det her tilfælde) det danske samfund. 

Har Danmark allerede glemt, at for få generationer siden, boede polakker i kældre på større gårde? Har vi glemt hvordan polakker arbejdede som hvide slaver, men alligevel forstod at blive en del af dette samfund? 

Selv kommer jeg fra Lolland og min farfars forældre drog hertil fra Polen. Hans fremtidsudsigter var ikke lovende. Alligevel rejste han sig fra roemarkerne, og i sidste ende selv bygget eget hus hans enkekone (min farmor) stadig bor i. Hans barnebarn (min bror) er lige blevet ph.d. i datalog og jeg selv er ved at færdiggøre uddannelse som skolelærer (efter at have været inde over både KUA og Panum på min rejse). Vi fungerer som alle andre dansker, men alligevel får vi lussinger fordi der findes nye polske arbejdere det danske folk ikke bryder sig om, og af sære grunde gerne må udstille til grin både i radio (de sorte spejdere fx) og TV (Tak for i aften fx). Danmark giver os lussinger, fordi vores efternavn, et vi ellers er stolte af, er Paluszewski.

file0175.jpg

25
nov

Pro emo

   Skrevet af: chrissdollface   i Ukategoriseret

Så Zhit Parade på Zulu, som tog sig kært af at nedgøre et nemt offer: Emo.

Alt der tillader sig et klart fremtrædende afstandstagende statement og endda et sårbart følsomt et af slagsen, får altid slag af dem, som har behov for at fremhæve, at de har holdning til noget de end ikke forstår, finder ligegyldigt eller ynkeligt - men alligevel bruger oceaner af tid på.

Jeg fatter ikke, at der er en tendens til at forherlige hvad der for mig er den mest forblindende misforstelse, at forherlige en lalleligeglad hippieberuset Jamaica reggae og tro, at blot vi befinder os i naivt ligestillede fællesskab, så er alle glade.

Og egen-eksistens, samt en dybde forståelse af skæbne og uendelige konsekvenser - for slet ikke at tale om den endelige, den er til grin - tårer er ikke så vigtige som smil(!)

Nej, jeg siger ‘give the emo kids some old man’s blues’ og se om de vil den levevej, eller om de siger de ikke føler de har et valg. Had og manglende forståelse hjælper i hvert ikke som andet, end som vejskilte der skriger “Ensrettet>”.

Men hey, lad os alle løbe med hænderne i vejret og del en fandens masse blomster ud til hypnotiske bongotrommer - det er glæde og langt bedre end at fordybe sig i den smerte man føler (evt. viser), den som er så påtrængende, at den vækker dig om natten og lammer dig om dagen, langt bedre end personlig refleksion der ikke beder om andres(!)

What clowns are we.
… replying to tears with laughter

arm.jpg